Alt udsolgt

Hos firmaet Mertz, med afdelinger i Nykøbing, Maribo og Nakskov, som forhandler og reparerer alt inden for maskiner både til kommuner, entreprenører, boligselskaber og private har forespørgslerne dækket hele spekteret fortæller direktør Lise Bennike.
- Sneplove til havetraktorer, sneslynger og store traktorer og ikke mindst sneplove.

Og så kommer reparation af det hårdt brugte materiel i denne vinter.
- Vi har haft rigtig travlt i denne vinter med vinterservice på alle typer maskiner, både inden for entreprenør virksomheder og til de mange boligselskaber, fortæller hun.

Selv juleaften måtte en Mertz montør ud og reparerer en sneryder for et boligselskab.
Firmaet har i øvrigt solgt knap 70 tons salt inden for den seneste måneds tid.

Hos det mindre firma TJ maskinservice i Kettinge ville Torben Jørgensen ønske, at han havde haft et stort lager.
- Vi kunne have solgt alt snerydningsudstyr i lange baner i år. Men vi har ikke kunnet skaffe det. Ingen havde forventet to hårde vintre i træk, så der er heller ikke produceret ekstra på fabrikkerne. Over hele Europa er der kommet sne og alle har villet have ekstra maskiner og tilbehør. Men de fleste har ikke kunnet skaffe noget. Herhjemme fik jyderne sne før os og de ryddede de lagre der var for sneudrydningsudstyr. Der er ikke noget at skaffe nogen steder.

Hos Mertz var der glæde mandag formiddag da en sending almindelige håndskovle og sneskovle dukkede op.

Sådan lyder det fra de fleste maskinforhandlere, som sælger sneplove, sneslynger og alt muligt andet snerydningsudstyr.

Offentliggjort Sidst opdateret