Det er konkurser og ikke krisen på ejendomsmarkedet, der får skylden for Amagerbankens krak for lidt over en uge siden.
Og nu siger bankens bestyrelsesformand Niels Heering på et møde med bankens aktionærer, at Amagerbankens værdiansættelse af sine ejendomme var baseret på "gætterier".
Niels Heering kom med et konkret eksempel på et engagement, hvor Amagerbanken helt usædvanligt har haft en tidshorisont helt frem til 2024. Det har betydet, at engagementet har set positivt ud, selvom der de kommende år var ventet tab.
- Man har fastsat en pris på, hvad en ejendom kan sælges til i 2024. Og hvis man lægger den forudsætning ind, så opnår man en positiv værdi på engagementet, og så slipper man for nedskrivninger, siger Niels Heering.
Niels Heering og bankdirektør Steen Hove nåede at stå i spidsen for Amagerbanken i nøjagtig 88 dage, inden skabsdøren blev sprængt til atomer, og skeletterne væltede ud. Og det i så stor mængde, at banken måtte dreje nøglen om.
Omkring 70.000 aktionærer måtte sidste mandag se deres aktier gå op i røg, da banken gik konkurs. Og det er disse aktionærer, der tirsdag var indkaldt til informationsmøde i Falkoner-salen på Frederiksberg.
Salen var halvfyldt, og til stede var blandt andre rigmanden Karsten Ree, som har mistet 800 millioner kroner på sit eventyr med banken.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker