Kan der ikke skaffes de krævede 750 millioner kroner i ekstra kapital, er der risiko for en betalingsstandsning. Det fremgår af Amagerbankens halvårsregnskab, som højst overraskende blev offentliggjort torsdag - en halv time før den ekstraordinære generalforsamling.
- Såfremt kapitalfremskaffelsen mod forventning ikke kan gennemføres, er der risiko for, at banken ikke kan opnå anden funding, og banken kan derfor være tvunget til at træde i betalingsstandsning, skriver banken.
En anden mulighed er at overdrage bankens virksomhed helt eller delvist til en køber, anvist af statens selskab for nødlidende banker, Finansielt Stabilitet.
Banken har i første halvår haft basisindtægter på 457 millioner kroner - og det er bedre end forventet.
Nedskrivninger på udlån var i første halvdel af 2010 på 590 millioner kroner, heraf er der tab på 300 millioner som følge af valutaspekulation.
Bankens akkumulerede nedskrivninger udgør tre milliarder kroner- svarende til 12,4 procent af kreditformidlingen.
Amagerbanken kom ud af første halvdel af 2010 med et underskud før skat på 478,2 millioner kroner mod 415 millioner kroner i samme periode året før.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned