Amagerbanken har smidt håndklædet i ringen og er krakket. Banken indgiver konkursbegæring søndag, oplyser banken i en meddelelse til fondsbørsen i København.
Banken blev søndag overtaget af statens skraldespandsselskab for fallerede banker, Finansiel Stabilitet. Og dermed er to et halvt års dødedans overstået for banken.
Amagerbanken har flere gange været lige på vippen til at lukke og slukke - men hver gang er det lykkedes at hive penge hjem. Blandt andet har milliardæren Karsten Ree over to gange skudt 800 millioner kroner i banken for at redde den.
Men nu er det slut. Banken drejer nøglen om.
Beslutningen om at lade banken gå konkurs og overtage af staten kommer efter, at bankens bestyrelse fredag aften fik at vide, at der i fjerde kvartal 2010 var nedskrivninger i banken for over tre milliarder kroner.
Det betyder, at Amagerbankens egenkapital er væk. Pr. 30 september sidste år var egenkapitalen på 2,4 miliarder kroner. Nu er den på minus 654 millioner kroner, oplyser banken.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde