Amagerbanken har mere end økonomisk hovedpine at trækkes med. Mandag måtte banken sætte politiet på en sag om falske opslag på offentlige steder om, at banken lukker. De falske opslag kunne bl.a. ses på metrostationer.
- Meddelelsen er naturligvis et groft falsum. Den falske meddelelse er gengivet på det brevpapir og med de underskrifter, der blev anvendt, da Amagerbanken den 8. og 9. oktober 2009 sendte en orientering til samtlige bankens aktionærer og kunder. Det grove forhold er blevet overgivet til politiet, skriver bankens administrerende direktør, Jørgen Brændstrup, i en meddelelse til fondsbørsen.
Plages banken af falske rygter, kan den til gengæld glæde sig over, at aktien mandag steg med 43,68 procent til kurs 37,50. Stigningen kommer efter kraftige fald torsdag og fredag i sidste uge på henholdsvis 31 og 29 procent.
Aktiekursens rutsjetur sker i kølvandet på Finanstilsynets krav om, at banken skal skaffe 600 millioner kroner i kapital inden den 3. november, hvis den skal fortsætte som selvstændig. Den frist har banken anket, og Brændstrup har tiltro til, at banken kan rejse den krævede kapital og dermed redde livet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker