Den sidste redningsplan for Amagerbanken burde aldrig være gennemført.
Så kontant lyder beskeden fra bankens bestyrelsesformand Niels Heering.
Han trådte selv til efter redningsaktionen, der skaffede banken omkring 900 millioner kroner via en aktieudvidelse blandt aktionærerne.
- Den skulle ikke have været gennemført, siger Niels Heering om emissionen.
Nu har aktionærerne - heriblandt rigmanden Karsten Ree - altså tabt alle deres penge. Aktionærerne vidste imidlertid, at de løb en stor risiko ved at investere flere penge i banken.
- Nu ved jeg jo ikke, om folk har læst prospektet. Men der står jo nærmest side op og side ned, om risikoen ved aktien, siger Niels Heering.
Det tog kun 88 dage for den ny ledelse i Amagerbanken at finde ud af, at den ikke kunne drives videre.
Banken var i fredags omkring 1,2 milliarder kroner værd. De er penge er nu forsvundet som dug for solen.
Den gamle ledelse i banken bestod af bestyrelsesformand N.E. Nielsen og direktør Jørgen Brændstrup, der begge blev skiftet ud ved den ekstraordinære generalforsamling i november.
Jørgen Brændstrup sagde selv sit job op, men fik alligevel en fratrædelsesgodtgørelse på 18 millioner kroner - svarende til tre års løn.
På spørgsmålet om det var i orden, svarer den nuværende direktør, Steen Hove, der sad med i den gamle bestyrelse, som repræsentant for Finansiel Stabilitet:
- Jeg kan garantere for, at jeg ikke synes, det var rimeligt, og jeg stemte også imod i bestyrelsen, siger Steen Hove.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde