Amagerbankens nyudnævnte direktør Steen Hove tager nu fløjlshandskerne af og vil smide en række af bankens nødlidende kunder på porten.
Samtidig gør han klar til at oprette et selvstændigt selskab, der skal overtage ejendomme fra de nødlidende erhvervskunder, som gennem de seneste to år har presset banken til det yderste, skriver dagbladet Børsen.
- Om det skal være som en division, datterselskab eller en koncernopbygning er nogle vurderinger, vi skal foretage os. Og så skal vi have blik for, hvor stor en mængde ejendomsbesiddelser vi må have i overensstemmelse med gældende lovgivning og de grænser, der følger der, siger Steen Hove til Børsen.
- Men der kan meget vel være gode og sunde ejendomme, som vi skal tage på egne bøger, understreger han.
Han vil ikke sige præcist hvor stort et antal kunder, banken skal sige farvel til.
- Men der er en række erhvervskunder, der skal afvikles og sættes på porten. Der er nogle, man kan stramme op på og trimme. Og så er der andre, hvor man må sige, at der skal andre virkemidler i brug, fordi det ikke giver mening, at de fortsætter i eget navn, siger Steen Hove.
Dermed gør Amagerbankens nye stærke mand op med bankens hidtidige praksis, hvor banken netop har holdt hånden under nødlidende kunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub