Danskere, der ønsker at tilbringe årets koldeste måneder i Indien, kan roligt begynde at planlægge turen.
Det slår den danske ambassadør i New Delhi fast, efter at Indien ellers har fastfrosset al samarbejde med Danmark.
- Det her en politisk sag, som ikke får betydning for den almindelige danske turist. Det ville i hvert fald undre mig meget, siger Freddy Svane, dansk ambassadør i New Delhi.
Krisen har rod i sagen om den danske våbensmugler Niels Holck, der i 1995 var med til at smide fire ton våben ud fra et fly for at forsyne indiske terrorister.
Indien har krævet Niels Holck udleveret til retsforfølgelse, men Østre Landsret besluttede for nylig, at Danmark ikke skal udlevere Holck.
Østre Landsret lagde vægt på, at Indien ikke har ratificeret FN's torturkonvention, og at der dermed er risiko for, at Niels Holck vil blive udsat for tortur, hvis han udleveres.
Freddy Svane bliver mere uklar i mælet, når han skal forholde sig til, om situationen får betydning for danske erhvervsfolk.
- Vi har set på det seneste, at det tager længere tid for erhvervsfolk at få deres sager behandlet, men vi har intet belæg for at koble det sammen den konkrete sag, siger han.
- Det kan være, at Indien har strammet op på sin visahåndtering.
Den danske ambassade i New Delhi har opfordret danske virksomheder til at fortælle, hvis de oplever problemer i forbindelse med konflikten.
Han understreger desuden, at Danmarks håndtering af indere, som ønsker at besøge eller arbejde i Danmark, ikke ændrer sig.
- Der vil ikke være nogen som helst begrænsninger fra vores side i den sammenhæng, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker