Ambu får milliardstryg på børsen efter nedjustering
Ambus aktiekurs er siden Lars Marchers fyring i maj blevet halveret, og markedsværdien er dermed faldet til 19,3 milliarder kroner fra 38 milliarder kroner. Nedturen kommer dog på bagkant af en lang årrække med stor fremgang. Aktiekursen er blevet 19-doblet de sidste ti år.
(Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Aktiekursen i Ambu er halveret på tre måneder efter direktørfyring og to nedjusteringer.
Medicoselskabet Ambu får store tæsk på fondsbørsen torsdag morgen, efter at selskabet har nedjusteret forventningerne til sit salg i år.
Aktien dykker med 20 procent til 88,62 kroner, og faldet betyder, at selskabets markedsværdi er faldet med omtrent fem milliarder kroner til 19,3 milliarder kroner.
Ambu, der sælger udstyr til hospitaler, har natten til torsdag brudt samarbejdet med en central samarbejdspartner i USA.
Beslutningen kommer til at koste mange penge på kort sigt for Ambu. Selskabet betaler 135 millioner kroner for at komme ud af aftalen.
Desuden betyder den brudte aftale, at salget bliver lavere i år end tidligere forventet.
Ambu forventer nu en vækst på 6-7 procent. Tidligere var der ventet en fremgang i salget på 14-15 procent.
Generelt har Ambu har haft nogle hårde måneder på aktiemarkedet i år.
I maj blev den mangeårige direktør Lars Marcher til manges overraskelse fyret, og siden har hans afløser, Juan Jose Gonzalez, stået i spidsen for to nedjusteringer.
Aktiekursen er siden Lars Marchers fyring blevet halveret, og markedsværdien er dermed faldet til 19,3 milliarder kroner fra 38 milliarder kroner.
Nedturen kommer dog på bagkant af en lang årrække med stor fremgang. Aktiekursen er blevet 19-doblet de sidste ti år.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker