Amerikansk arbejdsløshed falder

Det amerikanske arbejdsmarked er i bedring. I december faldt arbejdsløsheden til 8,5 procent, og det er ifølge Reuters det laveste niveau i næsten tre år.

Faldet var en positiv overraskelse for de økonomiske iagttagere, som ifølge en prognose fra Bloomberg News havde ventet en arbejdsløshed på 8,7 procent.

Beskæftigelsen i USA, når man fraregner det sæsonfølsomme landbrug, steg med 200.000 job i december, hvilket er 45.000 flere end ventet.

Kigger man på det private erhvervsliv kom der 212.000 nye job mod en forventning om 178.000.

/ritzau/

Det amerikanske arbejdsløshed dykker overraskende i december. 45.000 flere private job end forventet.

Offentliggjort Sidst opdateret