Amerikanske aktier banket i bund

Onsdag blev en sort dag på det amerikanske aktiemarked. De tre førende aktieindekser lukkede med massive tab. Ved lukketid havde de alle tabt i omegnen af otte og ni procent.
De 30 største amerikanske aktier i Dow Jones-indekset faldt tæt på otte procent, mens teknologiaktierne i Nasdaq tabte cirka 8,5 procent. Værst gik det ud over Standard & Poor 500 indekset, som blev sendt til tælling med et fald på lige over ni procent.
Ifølge analytikere er det frygten for økonomisk recession, der har gjort investorerne nervøse. Dagen bød både på dystre tal fra den amerikanske detailhandel, ligesom chefen for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke, i en tale udtrykte bekymring for den amerikanske økonomi.
/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret