De amerikanske myndigheder har endelig godkendt planerne om en stor havvindmøllepark ud for Cape Cod. Og det giver formentligt arbejde til de danske medarbejdere hos den tyske vindmølleproducent Siemens.
- Vi er blevet endeligt godkendt som foretrukken partner på projektet. Nu mangler vi bare den sidste underskrift på den færdige ordre, siger pressechef hos Siemens i Danmark, Rasmus Windfeld.
Ordren på 130 havvindmøller vil give de omkring 3000 Siemens-medarbejdere i Brande noget at bestille, for det er her, de mange turbiner til vindmøllerne skal produceres.
- Vi er glade for godkendelsen. Det vil gavne Brande, som er vores hovedkvarter for offshore-vindmøller, siger Rasmus Windfeld.
Han kan endnu ikke sige, hvornår ordren ventes at blive endelig underskrevet, så arbejdet med turbinerne kan gå i gang.
Tirsdag godkendte den amerikanske regering planen om at bygge landets første havvindmøllepark, der skal ligge i nærheden af Cape Cod, som er et populært feriemål i staten Massachusetts.
Dele af vindmøllerne skal produceres i Danmark. Herfra skal de transporteres til nogle mellemstationer i USA via amerikanske fragtskibe.
Herefter skal specialiserede fartøjer transportere vindmøllerne til farvandet ud for sydkysten af Cape Cod, hvor de vil blive rejst.
De indledende skridt til vindmølleprojektet blev taget tilbage i 2001.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde