Amnesty kritiserer skarpt Lundbeck
Når delstaten Ohio i USA 10. marts henretter Johnnie Baston ved hjælp af Lundbeck-stoffet pentobarbital, bør det ske efter højlydte protester fra det danske medicinalfirma.
Det siger den danske lægegruppe i Amnesty International til Politiken.
Lægerne mener slet ikke, at Lundbeck har gjort nok for at bremse pentobarbitals indtog på de amerikanske dødsgange.
- Lundbeck bør sige til de ansvarlige myndigheder, at hvis stoffet bliver misbrugt på denne måde, kan det ende med, at de bliver nødt til at trække præparatet tilbage, siger læge Jakob Mertz fra Amnestys lægegruppe til Politiken.
Nyheden om, at Lundbeck-stoffet pentobarbital nu bliver brugt på dødsgangene i Ohio og Oklahoma, har fået medicinalvirksomheden til at skrive til fængselsvæsenet i de to delstater, at Lundbeck på det skarpeste tager afstand fra dødsstraf.
- Men det er simpelthen ikke nok, siger Jakob Mertz. Lægegruppen foreslår en henvendelse til de politiske myndigheder i delstaterne, til det amerikanske sundhedsministerium og til den amerikanske medicinalstyrelse, FDA.
Hos Lundbeck fastholder man ikke at ville trække lægemidlet tilbage:
- Vi arbejder for at sikre og hjælpe mennesker i nød. En tilbagetrækning af lægemidlet ville ikke stoppe brugen af dødsstraf, det ville bare sikre, at syge amerikanere kom i livstruende situationer, og det er jo ikke etisk forsvarligt, siger kommunikationschef Anders Schroll til Politiken.
Lundbeck bør trække produkt helt, hvis USA ikke stopper brugen af det på dødsgange, siger Amnesty.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned