Den store bøde til SAS bliver ikke nogen katastrofe for SAS, vurderer chefanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.
Men 2010 bliver et dyrt bødeår for SAS med en samlet udgift på omkring en milliard kroner.
Selv om EU-bødens størrelse kan tage pippet fra de fleste, så er den ikke større end fem procent af de penge, SAS råder over.
- Bøden betyder på ingen måde krise her og nu i SAS, siger Jacob Pedersen.
Han havde måske forventet en bøde i niveauet 250 - 500 millioner kroner, hvorfor kartelbøden ligger i den øvre ende.
Størrelsesmæssigt svarer den til 13 procent af den seneste kapitaltilførsel til SAS.
- Så 2010 bliver et dyrt bødeår for SAS, idet SAS tidligere har fået en bøde på 200 millioner kroner for industrispionage mod Norwegian samt indgået et forlig i en anden sag om 100 millioner kroner, siger Jacob Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker