Lundbecks aftale med japanske Otsuka har store perspektiver. Men den øger også risikoen på den korte bane.
Det vurderer analytiker Michael Friis Jørgensen, Alm. Brand Bank, overfor Ritzau Finans.
Den store gevinst for Lundbeck vil være at få en bid af milliardsællerten Abilify. Der er tale om en ny version, som er ved at blive bragt på markedet.
- Det er et meget stort produkt og kan muligvis blive en "game changer" for Lundbeck.
- Hvor stor omsætning man kan vente for den nye formulering er dog svært at sige på nuværende tidspunkt, siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.
Han peger samtidig på, at Lundbeck også forpligter sig til at bruge store midler på markedsføring og udvikling af de to lægemidler, som man køber sig ind i.
Hidtil har man vurderet Lundbeck på aktiemarkedet i forhold til selskabets minimumforventninger. Nu skal selskabet vurderes ud fra et meget stort produkt og dets potentiale.
- Det øger usikkerheden, men også det fremadrettede potentiale, siger Michael Friis Jørgensen.
- Jeg er mest positivt stemt over for aftalen. Men vi må også erkende, at aftalen øger risikoen på den korte bane, mener analytikeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker