Analytiker: SAS har betalt dyre lærepenge for Cimber
SAS har vurderet, at det er bedre at lade CityJet - et eksternt selskab - stå for flyvningen af de regionale ruter. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
SAS nåede kun at eje Cimber i to år. Store forventninger til lavere omkostninger blev aldrig indfriet.
Det kommer til at koste SAS mindst 40 millioner kroner, at man i februar 2015 købte det lukningstruede luftfartsselskab Cimber.
SAS betalte 20 millioner kroner for aktierne dengang. I forbindelse med tirsdagens salg af Cimber til CityJet har SAS meldt ud, at det belaster regnskabet med yderligere 20 millioner kroner.
Lægger man samtidig nedskrivningerne på flyene oven i, har det været et dyrt bekendtskab, konstaterer Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen.
- Da SAS købte Cimber for to år siden, så det ud, som om at man havde fundet en model, der kunne sikre lavere omkostninger fremover.
- Men når man ser, hvordan SAS har udnyttet den mulighed, så har det været en begrænset succes.
- Til gengæld har det åbnet øjnene for, at der var en helt tredje måde at drive regionale flyvninger på, nemlig at lade et eksternt selskab stå for det, siger Jacob Pedersen.
Han fremhæver de regionale flyvninger som værende vigtige for den samlede forretning i SAS, fordi de er med til at sende kunderne videre på langdistanceruterne.
Og så konstaterer han, at SAS med salget af Cimber har reduceret kompleksiteten i sin forretning, uden at det nødvendigvis betyder øgede omkostninger fremover.
Samtidig med salget af Cimber har SAS nemlig også indgået en aftale om, at CityJet de kommende seks år står for flyvningen af en række regionale ruter.
- Og selv om CityJet naturligvis skal tjene penge på at flyve disse ruter, så bliver de jo med opkøbet en større forretning.
- Dermed kan de formentlig producere flyvningerne billigere, end SAS har gjort det hidtil, siger Jacob Pedersen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned