Egmonts ene-ejerskab af TV 2 Norge kommer ikke til at vare ved længe. Det vurderer medieanalytiker Atle Vereide fra banken SEB Enskilda over for netmediet Mediawatch, der fokuserer på medier.
Han vurderer, at Egmont vil inkludere svenske Bonnier i ejerskabet af den norske TV 2. Bonnier ejer allerede svenske TV 4. Sammen vil Egmont og Bonnier kunne skabe en nordisk tv-gigant.
Dette, har norske medier længe ventet, ville ske.
- De kan i fællesskab etablere en ny tv-enhed, som bliver en stor spiller på tv-markedet, siger Atle Vereide til Mediawatch.
Han peger på, at det nye fælles selskab vil kunne købe ind på nordisk basis og skabe fællesnordiske programmer og udvikling.
- Det bliver en stærk konkurrent til MTG og SBS, siger Atle Vereide til Mediawatch.
Egmont har købt de resterende 50 procent af TV 2 Norge fra A-pressen i Norge, som til gengæld har skullet bruge penge på opkøb af Edda Media fra mediekoncernen Mecom - som i øvrigt ejer Berlingske-koncernen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker