Huspriserne er ifølge Danmarks Statistik steget med 2,4 procent fra første til andet kvartal. Det er en overraskende kraftig stigning, mener Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven.
Han hæfter sig især ved, at priserne stiger i alle fem regioner.
- På kort sigt tegner udsigterne for boligmarkedet relativt lyse. På længere sigt er vi dog skeptiske i forhold til boligmarkedet, siger Jacob Graven.
Han advarer om, at boligkøbere ikke bør skynde sig af frygt for ikke at "komme med på vognen".
- Det skal være boligbehov og ikke forventninger om en prisgevinst, der skal være afgørende for ens beslutning, siger Jacob Graven.
I Danske Bank konstaterer man, at tallet fra Danmarks Statistik skal sammenholdes med tal fra Realkreditrådet, der tidligere har meldt om en stigning på 1,2 procent i kvartalet. I banken lægger man dog mest vægt på en opgørelse fra Home-kæden - og den viser faktisk en tilbagegang i kvartalet.
- Boligpriserne har ligget stort set fladt gennem 2010 efter en ellers ganske pæn prisvækst i andet halvår 2009, lyder vurderingen fra Tore Damgaard Stramer, seniorøkonom i Danske Bank.
Fremadrettet forventer han, at huspriserne vil ligge stort set uændret med mulighed for små fald. Dog ser man mulighed for yderligere prisfald i 2012.
I Jyske Bank mener senioranalytiker Niels Rønholt, at boligpriserne meget vel kan have et passende niveau nu. En stigning i den kommende tid kan blive afløst af et senere fald - og den slags udsving er ikke godt for økonomien.
- I den ideelle verden ville det være bedst, hvis priserne kunne holde sig mere stabile i en periode, siger Niels Rønholt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker