Politikerne i økonomiudvalget bakker op om, at Lolland Kommune skal rette henvendelse til justitsministeren om udformningen af en særlov for Lolland. Nærmere bestemt en “Lex Lolland”, der skal gøre det muligt i Lolland Kommune at få ophævet forbuddet mod salg af fritidshuse til udlændinge.
Økonomiudvalget har indstillet ønsket til byrådets godkendelse. Byrådet tager stilling på sit møde 28. april.
Lovændringen kan udformes på to måder, har Asger Lund fra Lolland Kommunes ledelsessekretariat opridset. Enten ved at det direkte indskrives i loven, at personer, der ønsker at erhverve fritidsbolig på Lolland, er fritaget for bopælskravet, eller ved at indskrive i loven, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der undtager personer, der erhverver fritidsboliger på Lolland fra bopælskravet. Det kan evt. være et krav, at kun EU-borgere kan fritages for bopælskravet.
Hvis lovændringen bliver udformet som en bemyndigelse til ministeren, vil det for Lolland være bedst, hvis bemyndigelsen udformes, så der kun kan dispenseres på Lolland og ikke andre steder i landet. Hvis dispensationsmuligheden bliver mere generel, vil der være risiko for, at også andre områder i landet kan konkurrere med Lolland om de udenlandske købere. Et argument for at favorisere Lolland, kunne være et tidsbegrænset forsøg for at se, hvordan en afskaffelse af bopælskravet vil virke, foreslår Asger Lund.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker