Andelen af kvinder i erhvervstoppen er den samme som i 2014
Knap hver femte medlem af direktionen og bestyrelsen i Danmarks private virksomheder er kvinder. I den børsnoterede virksomhed Vestas er tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt en del af bestyrelsen. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Ifølge Danmarks Statistik udgjorde kvinder i 2019 næsten samme andel i toppen af private selskaber som i 2014.
Andelen af kvinder på topposter i landets private virksomheder er stort set uændret siden 2014.
Sidste år var andelen af kvindelige direktører og bestyrelsesmedlemmer knap 19 procent. Næsten hver femte post var altså besat af kvinder.
Fem år før - i 2014 - sad der kvinder på knap 18 procent af posterne. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Det er nedslående, at udviklingen stort set er gået i stå. Det mener Berit Toft Fihl, politisk chef hos interesseorganisationen Lederne.
- Når vi er interesserede i det her, er det fordi, vi har brug for at få alle talenter i spil. Når kvinderne kun udgør lidt over hver sjette, så vidner det om, at vi ikke bruger talentmassen godt nok, siger hun.
Det skal der gøres noget ved, mener Berit Toft Fihl.
Hun peger på, at noget af det, der bremser kvindernes vej til toppen, er, at de tager størstedelen af barslen.
- Det ved vi, bremser kvindernes vej til toppen. Fra politisk hold er man nødt til at dele de offentligt betalte barselsdagpenge mere ligeligt mellem far og mor, siger hun.
Det handler dog også om at ændre uddannelsesmønstrene, så der kommer flere kvinder ind på stem-uddannelserne.
- Så kan vi på længere sigt får skabt et fundament og en mere ligelig fordeling i stem-jobbene og -topposterne, hvor kvinderne er kraftigt i undertal, siger Berit Toft Fihl.
Stem er en engelsk forkortelse for de videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
Også hos Dansk Industri, der er Danmarks største erhvervsorganisation med over 18.000 virksomheder i folden, ærgrer sig over udviklingen.
- Mangfoldighed skaber konkurrencedygtige virksomheder, så det er afgørende, at vi får flere kvinder på topposterne, siger underdirektør Mette Fjord Sørensen i en kommentar.
Hun peger på, at mange kvinder gerne vil bestyrelsesarbejdet.
Organisationen har derfor lavet en database, så virksomheder kan finde deres næste kvindelige bestyrelsesmedlem.
- Så kan vi forhåbentligt sætte skub i en positiv udvikling, lyder det fra Mette Fjord Sørensen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker