I slutningen af juli blev det samlede antal solgte iPhones overhalet af Android telefoner. Det viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for mobilmedievirksomheden Balleby og Grumsen.
Undersøgelsen viser, at 7,2 procent af danskerne mellem 18-70 år ejer en smartphone med Google-platformen Android, hvilket svarer til 271.000 personer. For iPhones vedkommende er tallet 6,9 procent, og dermed har lidt over 260.000 personer en Apple iPhone.
- Salget af Android telefoner er boomet i 2010. Det er under et år siden, at de første Android telefoner så småt indfandt sig på det danske marked, så det er overraskende hurtigt, at iPhone er blevet indhentet, siger direktør i Analyse Danmark, Henrik Feindor Christensen.
Undersøgelsen er foretaget via Analyse Danmarks onlinepanel, DK-panelet. I alt har 6737 personer i alderen 18-70 år deltaget i undersøgelsen.
Undersøgelsen viser samtidig, at iPhone stadig er den foretrukne telefon blandt de unge under 30 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker