De alternative fagforeninger, der ikke er under LO, har fået vind i sejlene.
I hvert fald oplever Kristelig Fagbevægelse væsentlig større interesse for at
skifte a-kasse fra LO, siden regeringen satte loft over fradraget for fagforeningskontingentet.
Fra maj til juni har Kristelig Fagbevægelse fået mere end dobbelt så mange nye medlemmer - næsten 500 - fra LO-forbund som i den foregående periode.
Kristelig Fagbevægelses landsformand Søren Fibiger Olesen gætter på, at Kristelig Fagbevægelse, der tilbyder medlemskontingenter til a-kasse og fagforening til en noget lavere pris, vil opleve den helt store effekt ved årsskiftet, når det nye fradragsloft for fagforeningskontingentet træder i kraft.
Fagforbundet Det Faglige Hus, der heller ikke er under LO, bruger det sænkede fradragsloft som salgsargument:
- Vi bruger det helt klart i vores markedsføring. Det betyder noget for folk, siger Mette Jul fra Det Faglige Hus til JydskeVestkysten.
Men så meget betyder det heller ikke, mener næstformanden i 3F, Jane Karczak:
- Det drejer sig om 45 kroner om måneden, som det enkelte medlem vil miste. Mig bekendt kan det ikke aflæses på vores medlemstal endnu, siger Jane Karczak til JydskeVestkysten.
Ifølge en undersøgelse fra ugebrevet A4 vil hvert femte medlem af LO-fagforbund skifte inden årsskiftet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet