Stein Bagger og hans svenske forretningspartner Mikael Ljungman brugte det svenske selskab Xiop til at malke banker og finansieringsselskaber for millioner af kroner. Det mener anklager Per Justesen, der mandag forsøger at rede trådene ud i ejerskabet af Xiop.
Men den tidligere direktør i selskabet Jonas Halvorsen, der er vidne i sagen, kan ikke hjælpe ham. Selvom han var ansat i selskabet, vidste han ikke, hvem ejerne var. Blot er han nogenlunde sikker på, at det var ikke ham selv.
- Xiop var ejet af Ecommerce AB, som var ejet af Ecommerce LLC. Og så vidt jeg ved, var jeg ikke ejer, for jeg havde ingen aktier i selskabet, forklarer Jonas Halvorsen i vidneskranken i Retten i Lyngby.
Per Justesen forsøgte at få at vide, hvem der kunne give Halvorsen en fyreseddel, hvis han skulle afskediges.
- Kunne Mikael Ljungman fyre dig? Han arbejdede jo også i Xiop, spøger anklageren.
- Hvis Ljungman havde indflydelse i LLC, der ejede Xiop, ville han kunne fyre mig, svarer Jonas Halvorsen.
Xiop var både en butik, hvor man kunne gå direkte ind fra gaden og købe mobiltelefoner, computere og andet udstyr. Mens man via internettet også kunne købe blandt andet kinesiske knallerter, gummibåde og møbler til badeværelset. Samlet var der fem ansatte i selskabet, blandt andet Mikael Ljungman og hans søn Markus.
Per Justesen forsøgte at finde ud af, hvad der reelt foregik i butikken - ud over salg. Mikael Ljungman har tidligere forklaret, at man fik store provisioner af forretninger med IT Factory, fordi der også foregik udvikling af software.
- Hvem udviklede softwareprogrammerne, vil Per Justesen vide.
- Det ved jeg ikke, svarer Jonas Halvorsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde