Antallet af flyrejsende er stadig lavere end før corona
Køerne er blevet længere i Københavns Lufthavn, hvor aktivitetsniveauet nærmer sig tiden før corona. (Arkivfoto). Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Antallet af flypassagerer med afgang fra en dansk lufthavn steg i 2023 med 2,5 millioner til 16,5 millioner.
Luftfarten fortsatte i 2023 sin kurs mod tidligere tiders niveau uden dog at være nået helt i mål.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 16,5 millioner passagerer sidste år rejste ud fra en dansk lufthavn.
Det er en fremgang på 18 procent sammenlignet med 2022, men er samtidig 9 procent lavere end i rekordåret 2019 - hvor coronapandemien endnu ikke påvirkede flytrafikken, og hvor 18,2 millioner passagerer fløj ud af Danmark.
Mens provinslufthavne som Billund og Aarhus rent faktisk har overgået deres tidligere topniveau, ser det anderledes ud i Københavns Lufthavn, hvor antallet af afgående passagerer fortsat er 12 procent lavere end i 2019.
Tallene viser desuden, at indenrigstrafikken faldt svagt i 2023, mens internationale rejser steg med 20 procent hen over året.
Noget tyder da også på, at flere danskere igen holder ferie udenlands, end det har været tilfældet de senere år.
- Passagererne er stille og roligt vendt retur til de danske lufthavne. i takt med at corona er rykket i baggrunden, og i 2023 er vi ikke langtfra niveauet fra 2019.
- Det afspejler sig også i antallet af danske overnatninger på for eksempel hoteller og feriehuse, som er lavere i dag end under corona, siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til statistikken.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie