Aldrig før har der været så mange flysæder til rådighed for de rejsende verden over som i april 2011.
En ny undersøgelse forudser, at april sætter ny rekord, hvad angår flykapacitet. Antallet af udbudte flysæder vil stige med fem procent til i alt 317,4 millioner flysæder, skriver nyhedsbrevet Check-In.
Der er tale om en stigning på 13,9 millioner flysæder i forhold til samme måned året før.
Fremgangen sker både i det gennemsnitlige antal sæder for hver afgang og et øget antal afgange. I alt er der planlagt 80.653 flere afgange i april 2011 i forhold til året før, viser nye beregninger fra OAG Aviation.
Det er især afgange til Mellemøsten, der udviser den største stigning med en fremgang på hele 11 procent, men her ventes de politiske uroligheder i regionen at kunne true denne fremgang på lidt længere sigt, hedder det i nyhedsbrevet.
Rekorden kommer til trods for, at det japanske jordskælv og de enorme ødelæggelser af infrastrukturen har betydet en voldsom nedgang i flyvninger til det asiatiske land.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker