Antallet af nye ledige, som oplever, at arbejdsløshedskøen står stille, er i kraftig vækst.
Nye tal fra LO viser, at antallet af personer, som går ledige i længere tid i løbet af et kvartal er steget med rekordfart fra 14.600 personer i andet kvartal 2008 til hele 40.800 personer i andet kvartal 2009. Det svarer til en stigning på omkring 180 procent, skriver dagbladet Børsen.
- Det understreger behovet for, at regeringen følger vismændenes råd og sætter massivt ind med investeringer, så vi kan undgå, at alt for mange mennesker bliver fastholdt i den her ulykkelige situation, siger næstformand i LO, Lizette Risgaard, til avisen.
Formandskabet for Det Økonomiske Råd anbefalede i sidste uge, at regeringen lemper finanspolitikken med yderligere 10 mia. kr. i 2010, netop for at undgå,
at en stigning i langtidsledigheden fører til permanent højere ledighed.
LO definerer en langtidsledig som en person, der går ledig i mere end 80 pct. af tiden i løbet af et kvartal.
Gængs metode ved opgørelse af langtidsledighed er, at personen skal gå ledig i 80 pct. af tiden i løbet af et år, skriver Børsen
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned