Antallet af ledige faldt i begyndelsen af 2017
Ledigheden faldt med 8000 i første kvartal 2017. (arkivfoto) Foto: Free/Www.colourbox.com
Free/Www.colourbox.com
Der er blevet 8000 færre ledige i de første tre måneder af 2017. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Antallet af ledige faldt med 8000 i de første tre måneder af 2017. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Der er tale om den såkaldte AKU-ledighed, der dækker over arbejdsløse, der aktivt har søgt job.
Med faldet var 183.000 ledige i de første tre måneder af 2017. Tallet steg 2016 igennem, men er altså nu igen faldende.
- Ledighedsprocenten var højest for de helt unge på 15-24 år i første kvartal 2017. 12,0 procent af de yngste i arbejdsstyrken var ledige, hvilket var næsten tre gange så stor en andel som for de 45-54-årige.
- Denne gruppe havde med 4,1 procent den laveste ledighedsprocent, skriver Danmarks Statistik.
Dansk Erhvervs cheføkonom, Steen Bocian, maner til ro i forhold til den høje arbejdsløshed blandt unge.
- Selv om man nu kunne tro, at vi havde et kæmpe problem med ungdomsarbejdsløshed, så er det dog værd at bemærke, at mange af de unge, som tæller med i ledighedsstatistikken er under uddannelse eller har et sabbatår, skriver cheføkonomen i en kommentar.
Generelt er arbejdsløsheden ganske lav, også blandt de ældre på arbejdsmarkedet.
- Efterlønsalderen er blevet hævet med et halvt år i 2014, 2015, 2016 og igen i år. Ledigheden blandt de 55-64 årige er over det seneste år faldet fra 5,5 procent til 4,4 procent.
- De gode erfaringer fra indførelsen af højere efterlønsalder kunne med fordel overføres til en generel stigning i tilbagetrækningsalderen, men det er beklageligvis ikke muligt rent politisk, skriver Steen Bocian.
Ifølge tallene fra Danmarks Statistik var der i første kvartal 3,7 millioner danskere i den arbejdsduelige alder. 2,9 millioner var en del af arbejdsstyrken, hvoraf 2,7 millioner var beskæftigede.
0,8 millioner stod uden for arbejdsstyrken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned