Antallet af ledige ikke set lavere siden 2009
Antallet af ledige er faldet til under 100.000 personer. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. (Arkiv) Foto: Oliver Berg/Ritzau Scanpix
Oliver Berg/Ritzau Scanpix
September bød igen på et mærkbart fald i antallet af ledige i Danmark. Markant milepæl nået.
Opsvinget efter covid-19-restriktionernes ophør fortsatte i september med at sende antallet af ledige i Danmark ned.
Det viser friske tal fra Danmarks Statistik fredag.
Antallet af ledige faldt med 5400 til 94.600 i forhold til måneden før.
Ikke blot betyder det, at antallet af ledige er under 100.000 for første gang i et årti.
Med en ledighedsprocent på 3,3 betyder det også, at antallet af ledige ikke har været lavere siden 2009 - året, hvor finanskrisen hærgede, Michael Jackson døde, og Anders Fogh Rasmussen blev generalsekretær i Nato.
- Den markante ledighedsnedgang er kommet på baggrund af, at dansk økonomi i bund og grund har det godt og er solid trods en tung krise forbundet med coronapandemien.
- Særligt forbrugerne har en stor betydning for den stærke økonomi og høje økonomiske vækst, skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en kommentar.
Faldet i ledigheden var i september ifølge Danmarks Statistik ikke bare bredt fordelt over alle aldersgrupper, men også geografisk. Alle landsdele oplevede faldende ledighed.
Ledigheden bliver målt på det registrerede antal ledige. Og her viser tallene, at antallet af dagpengemodtagere er faldet med næsten 10.000 siden juni til 72.400 mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med næsten 2000 til 10.100.
I Sydbank forventer cheføkonom Søren Kristensen, at antallet af ledige vil blive endnu mindre.
- Hvis vi kigger lidt frem, kan der komme skvulp på vejen, da flere midlertidige ansættelser i forbindelse med pandemien, eksempelvis poderne, skal ud og finde beskæftigelse andre steder.
- Overordnet set forventer vi dog, at det bare vil være bump på vejen i retning mod en endnu lavere arbejdsløshed, skriver han.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker