Antallet af nye ledige stiger igen til over en million i USA
Med over en million nye ledige ligger USA's nye arbejdsløshedstal et godt stykke over det forventede niveau.
Over 1,1 million amerikanere har meldt sig som ledige den seneste uge.
Det oplyser USA's beskæftigelsesministerium torsdag ifølge finansmediet Bloomberg News.
Med over en million nytilmeldte ledige overgår meldingen analytikernes forventninger.
Det var ventet, at omkring 925.000 ville melde sig som ledige den seneste uge.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
I forrige uge meldte 971.000 sig som ledige i USA. Det var første gang siden marts, at niveauet lå under en million.
Selv om kurven tilsyneladende er knækket for en stund, så går det den rigtige vej for den amerikanske beskæftigelse.
Det vurderer Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Selv om mange har stillet sig op i ledighedskøen, har ledigheden i USA siden maj haft en faldende tendens. Det skyldes, at der hele tiden er nogen, der kommer i arbejde, eller som simpelthen vælger at forlade arbejdsmarkedet, siger han.
Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, er enig i, at det generelt går den rigtige vej med ledigheden.
Han understreger dog, at der stadig er behov for at få de mange nye ledige tilbage i job.
- Det haster med at få de mange ledige i beskæftigelse igen, ellers vil den høje ledighed få store negative konsekvenser for amerikanernes privatforbrug, udtaler han.
- Amerikanernes lyst til at bruge penge er den helt store motor i amerikansk økonomi, tilføjer han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned