Antallet af "til salg"-skilte i villakvartererne vokser
Boligudbuddet vokser rundt i landet, men mest i hovedstadsområdet. Højere rente og inflation kan være årsagen.
Der er blev flere boliger at vælge imellem for dem, der går med købstanker.
Tal fra boligsiden.dk viser, at udbuddet af boliger til salg er vokset støt hen over de seneste tre måneder.
Faktisk er der kun fem kommuner - Ishøj, Struer, Syddjurs, Faaborg-Midtfyn og Ikast-Brande - hvor udbuddet er det samme eller ligefrem er faldet.
I de resterende 93 kommuner er der flere boliger på markedet, og i 11 af dem er udbuddet steget med mere end 50 procent.
Det er ikke unormalt, at boligudbuddet vokser i forårsmånederne, men den aktuelle stigning er dog højere, end sæsonkorrektionen foreskriver.
Det forklarer Bo Sandberg, der er skatte- og boligøkonom hos Dansk Industri
- Boligudbuddet vokser mest af alt, fordi der simpelthen bliver handlet færre boliger, end der har gjort.
- Stigende renter har gjort, at man får færre kvadratmeter og en mindre ønskebolig, end man måske havde håbet på.
- Derfor er boligmarkedet gået lidt i stå. Heldigvis er de fleste danskere rimeligt velpolstrede, så der er ingen grund til at tro, at bunden ryger ud af markedet, siger han.
Bo Sandberg påpeger også, at der er forskel i tallene fra boligtype til boligtype.
- Når det gælder sommerhuse og ejerlejligheder er det i højere grad blevet købers marked, hvor vi måske også kan se ind i faldende priser.
- Parcelhusene derimod tror jeg stadig vil holde sig ret pænt med næsen i sporet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned