Antallet af tvangsauktioner ligger stabilt efter krisen
286 ejendomme røg på tvangsauktion i november, korrigeret for sæsonudsving. Stabil tendens hen over året.
Finanskrisen betød en mærkbar stigning i antallet af tvangsauktioner i årene efter, men nu ser tallet ud til at have fundet et lavere og mere naturligt leje.
Danmarks Statistik har opgjort antallet af tvangsauktioner i november, og korrigeret for sæson er der tale om 286.
Det er 28 færre end måneden før, men kigger man på perioden fra september til november og sammenligner med tiden fra juni til august, er der stort set tale om en flad udvikling med et fald fra 890 til 881.
Cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea forventer heller ikke, at niveauet vil falde mærkbart den kommende tid.
- Både konkurser og tvangsauktioner følger som regel sent i konjunkturcyklen, og eftersom der fortsat er tale om et relativt svagt opsving i den hjemlige økonomi, er der grund til at vente, at antallet af konkurser og tvangsauktioner flader ud omkring de nuværende niveauer eller kun falder svagt over de kommende måneder.
Også seniorøkonom Niels Rønholt forventer, at det bliver svært at nå endnu længere ned.
- Blandt andet fordi udløb af afdragsfrihed kan give nogle problemer for en lille andel af boligejerne, skriver han i en kommentar.
Størstedelen af de 290 faktiske tvangsauktioner vedrører enfamiliehuse, nemlig 203.
Kigger man på de fem regioner, skiller Region Sjælland sig ud med 89 tvangsauktioner mod 67 i Region Syddanmark, som er næsthårdest ramt.
Set i historisk perspektiv er det nuværende gennemsnit pr. måned omkring 300 relativt lavt.
Tilbage i starten af 1990'erne i årene efter kartoffelkuren lå niveauet på over 1600 om måneden. I årene efter finanskrisen var der typisk omkring 400 månedlige tvangsauktioner.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde