Apples omsætning stiger trods skuffende salg af iPhones
Et skuffende salg af iPhones får Apples aktie til at falde med 4,7 procent i eftermarkedet, efter at techgiganten har torsdag aften dansk tid har præsenteret sit årsregnskab. Foto: Alastair Pike/Ritzau Scanpix
Alastair Pike/Ritzau Scanpix
Færre end forventet har købt iPhones, mens salget af Apples computere og høretelefoner er i vækst.
Techgiganten Apple slår forventningerne for både omsætning og indtjening i sit årsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag aften.
Den positive udvikling tilskrives et stigende salg af Mac-computere, iPads og tilbehør såsom høretelefonerne AirPods og uret Apple Watch.
Det har fået omsætningen til at stige med knap tre procent til 64,7 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 412 milliarder danske kroner.
Alligevel har Apples årsregnskab fået aktiemarkedet til at reagere negativt.
Det skyldes blandt andet, at salget af iPhones har skuffet. Salget af Apples telefoner er faldet med 20,7 procent ved udgangen af fjerde kvartal, hvilket var værre end det ventede fald.
Dermed landede iPhone-salget på 26,44 milliarder dollar, mens analytikernes forventning lød på 27,06 milliarder.
Apple præsenterede først sin nye telefon, iPhone 12, den 13. oktober, hvilket var flere uger senere end normalt.
Det har medført, at der i år ikke har været åbningssalg af en ny iPhone-model med i regnskabet for fjerde kvartal, som blev afsluttet ved udgangen af september.
Derudover bød årsregnskabet også på en anden skuffelse, da salget i Kina er faldet med 29 procent til 7,95 milliarder dollar.
Alt i alt har årsregnskabet fået Apple-aktien til at falde med 4,7 procent i torsdagens eftermarked.
Apples administrerende direktør, Tim Cook, siger dog, at han fortsat er "optimistisk" omkring salget af iPhone 12 med 5G-teknologi, som har været i salg i knap en uge.
- Det vi har set i det tidlige salg i de første fem dage (af iPhone-salget), giver os tro på, at også Kina igen vil vise vækst i det næste regnskab i første kvartal.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker