Der bliver aflagt uventet besøg på byggepladser over hele landet i dag, når Arbejdstilsynet kigger forbi.
Arbejdstilsynet vil i særdeleshed fokuserer på sikkerheden for nyansatte og udenlandske arbejdere.
- Der bliver taget for mange risici i byggeriet. Nogle steder gør man en indsats, men det samlede billede er ikke godt nok, siger kontorchef Sonja Ploug Jensen, Arbejdstilsynet, i en pressemeddelelse.
- Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for de ansattes sikkerhed. Han skal tage højde for sikkerheden allerede i planlægningen og sørge for ordentlige forhold på byggepladsen. Men lige så vigtigt er ordentlig instruktion og en kultur på byggepladsen, hvor sikkerheden bliver taget alvorligt, også når der opstår en uventet situation.
I følge Arbejdstilsynet er det i særdeleshed nyansatte og udenlandske arbejdere, der kommer i klemme.
- Arbejdsmiljøreglerne skal overholdes. Det gælder også udenlandske firmaer, der arbejder i Danmark. Vi har et vågent øje til udenlandske byggearbejdere, understreger Sonja Ploug Jensen.
En analyse af arbejdsulykkerne viser, at nyansatte er blandt de medarbejdere, der især er i fare for at blive ramt af en ulykke. Arbejdstilsynet er derfor også særligt opmærksom på nyansatte i byggeriet.
- Det er ikke rimeligt, hvis nye medarbejdere skal gætte sig frem. Nyansatte er sårbare, og det skal der tages hånd om, siger Sonja Ploug Jensen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker