Selvom mange byggepladser lå øde hen i 2010, så var der alligevel rekordmange byggeriarbejdere, der kom til skade.
Trods krise og høj ledighed i byggebranchen satte 2010 nemlig rekord i arbejdsulykker på danske byggepladser, skriver Nyhedsbrevet 3F.
Ifølge Arbejdstilsynet skete der sidste år 2854 arbejdsulykker på byggepladser. Det er det højeste antal ulykker i seks år. Selv under byggeboomet skete der færre arbejdsulykker.
Sammenholdes antallet af ulykker med beskæftigelsen i branchen, så er antallet af arbejdsulykker steget med 26 procent fra 2009 til 2010.
Formanden for BAT's arbejdsmiljøudvalg Jørn Erik Nielsen mener, at der er behov for flere besøg på byggepladserne fra Arbejdstilsynet.
- Siden 2008 har Arbejdstilsynet besøgt færre og færre byggepladser. Arbejdstilsynet gennemfører kun besøg på omkring 3000 virksomheder i bygge- og anlæg om året. Det svarer til 15 virksomheder om dagen, siger Jørn Erik Nielsen til Nyhedsbrevet 3F.
Han mener, at antallet af besøg fra Arbejdstilsynet mindst skal tredobles.
Hos Arbejdstilsynet vil man nu se nærmere på tallene.
- Vi er naturligvis meget interesserede i at finde ud af, hvorfor ulykkestallene på byggepladserne er steget, som de er i 2010. Men det er ikke alt, vi kan se ud af statistikkerne, og derfor kræver det en nærmere undersøgelse, siger Sonja Ploug Jensen, kontorchef i Arbejdstilsynet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker