Årets rekord-roe

Claus Nørgaard, Agricenter Danmark Nordic Sugar Nykøbing (til venstre), overrakte præmie til Gustav og Georg Pedersen.

To kilo færdig sukker fra bare én roe.

Offentliggjort Sidst opdateret

Traditionen tro har Nordic Sugar også i år været på udkig efter “Årets største sukkerroe” - i et år hvor der i øvrigt er mange, store roer. Men nu har man fundet vinderen i konkurrencen.

Det er Georg Pedersen, Norre Skovgård, Hillestedvej i Norre, som er årets vinder med en roe på 15,1 kilo af sorten Smash fra Syngenta.

Roen indeholdt 14,2 procent sukker - og dermed altså cirka to kilo færdigproduceret sukker. Mere end nok også til at sikre den søde smag i den præmiekurv med søde sager, som vinderne fik overrakt fra Nordic Sugar.