Arla Foods vil bygge verdens største konsummælksmejeri. Mejeriet bliver fire gange større end de største danske mejerier og skal ligge i udkanten af London. Arla Foods UK sætter nu gang i et forprojekt om mejeriet, som får en kapacitet til en milliard kilo mælk om året.
Projektet ligger i forlængelse af Arla Foods? tidligere annoncerede planer om at investere yderligere i England som en del af virksomhedens vækststrategi.
Det nye supermejeri bliver det største og mest teknologisk avancerede konsummælksmejeri i verden. Mejeriet ventes at stå færdigt i 2012 og skal være i særklasse med hensyn til effektivitet og miljømæssige standarder.
Det forventes, at mejeriet vil beskæftige ca. 500 ansatte inden for produktion, distribution og administration.
- Arla Foods bygger en langsigtet og bæredygtig fremtid på det britiske marked, som etableringen af det nye mejeri også viser. Mejeriet skal bygges med den mest moderne teknologi og være det mest effektive og miljøvenlige mejeri i verden, siger koncerndirektør Peter Lauritzen, Arla Foods UK, i en pressemeddelelse.
De detaljerede planer præsenteres for Arla Foods? bestyrelse i den første del af 2010.
- Vi har allerede et førende mejerianlæg i Stourton, Leeds, og det nye mejeri vil være i en hel ny liga, når det gælder produktion af mejeriprodukter, siger Peter Lauritzen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker