Den dansk-svenske mejerikoncern Arla overtager fra juli et svensk mejeri i Sundsvall fra mejeriselskabet Milko, oplyser Arla.
Overtagelsen indebærer, at Arla også overtager en række nye andelshavere i området 360 kilometer nord for Stockholm.
Aftalen fortsætter en opbrud i den svenske mejerisektor, hvor lokale mejeriselskaber traditionelt har siddet på hver deres region landet, men hvor Arla og andre nu optræder som nationale spillere.
- Købet er et led i Arlas strategi i Sverige om at være hele Sveriges foretrukne kilde til madinspiration og at tilbyde forbrugerne i regionen et stort udbud af mejeriprodukter, siger Arlas direktør for det svenske marked, Christer Åberg.
Aftalen er kommet i stand efter længere tids forhandlinger med Milko, der oprindeligt havde bebudet en lukning af mejeriet med 135 medarbejdere.
Arla skal i forbindelse med overtagelsen også producere en vis mængde mælk og fløde for Milko.
Handlen skal godkendes af de svenske konkurrencemyndigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde