Mejerikoncernen Arla Foods vil investere i et biogasanlæg, som formentlig bliver det hidtil største i Danmark.
Morgenavisen Jyllands-Posten skriver, at anlægget årligt skal forarbejde 400.000 ton gylle og 130.000 ton biprodukter fra mejerierne. Resultatet bliver en gasproduktion svarende til energiforbruget i 8000 almindelige parcelhuse.
Arla aftager selv al gassen, som blandt andet skal dække det meget store energiforbrug på koncernens mælkepulverfabrik ved Videbæk vest for Herning.
- Vores fabrikker har et stort forbrug af energi 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Dermed kan vi garantere, at der altid vil være afsætning for biogassen, fortæller koncerndirektør Jais Valeur til Jyllands-Posten.
Han forventer, at Arla på længere sigt vil investere i flere biogasanlæg.
For Arla er det primære formål med investeringen at få en grønnere profil.
Energiforbruget på Arlas fabrikker dækkes i dag af naturgas. Ved at skifte til biogas fra det planlagte anlæg reduceres udledningen af CO2 med 32.000 ton, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker