Arla-konkurrent vil fylde kølediske med kød
Næste år vil Thise Mejeri efter planen kunne sende kød på markedet. Men koncernen bygger ikke eget slagteri.
Når pølsen eller bøffen skal på grillen til sommer næste år, kan kødet måske komme fra en pakke fra Thise Mejeri.
For selvom mejeriet hidtil har tjent sine penge på mælk, skyr, smør og yoghurt, bliver forretningen nu udvidet med oksekød, oplyser mejeribestyrer Poul Pedersen til Foodculture.dk.
- Vi har talt om Thise-kød i ti år, men jeg har hele tiden sagt blankt nej. Men man bliver klogere med alderen, og det er nu en helt naturlig udvikling af det samarbejde, vi har med Coop, siger han og kalder tidspunktet "helt rigtigt."
Kødet skal sælges under navnet Thise & Ko, når de sidste underskrifter er kommet på plads i løbet af efteråret.
Poul Pedersen har fra start holdt fast i, at Thise Mejeri ikke selv skal slagte dyrene, fordi "spidskompetencen er og bliver mælk".
Thise kommer derfor ikke til at bygge eget slagteri til kødeventyret. I stedet arbejder man på at få aftaler i hus om at få lønslagtet hos allerede eksisterende slagterier.
Det hjælper den århusianske fødevarehandelsvirksomhed Tamaco med.
- Der er meget arbejde, inden kødet havner i kølediskene 1. juli. Vi skal nok nå at være helt klar til den premiere, og så håber vi bare at "forestillingen" også bliver god, siger Tamaco-direktør Karsten Deibjerg til Foodculture.dk.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde