De lokale myndigheder i Storbritannien har givet Arla Foods lov til at bygge et kæmpemejeri nær Aylesbury i Buckinghamshire til en milliard kroner.
- Mejeriet skal sammen med vores tyske aktiviteter skabe en væsentlig del af den vækst, som hele Arla Foods har som mål, oplyser Arla Foods kommunikationsdirektør, Astrid Gade Nielsen.
I forvejen sidder datterselskabet Arla Foods UK på 40 procent af det britiske marked for konsummælk.
Kommunikationsdirektøren oplyser, at der ikke er planer om at lukke andre af Arla Foods fem mejerier i Storbritannien eller flytte produktion over til nye mejeri.
Mejeriet skal stå klart i slutningen af 2012 med omkring 700 ansatte og producere 1,3 milliarder liter frisk mælk om året.
Arla Foods sælger især mælk i England og Wales. Det nye mejeris kapacitet svarer til en tiendedel af al den mælk, der drikkes i England.
Arla Foods ansøgte i maj de lokale myndigheder i Aylesbury om tilladelse til mejeriet. Opførelsen af mejeriet vil give job til omkring 1000 bygningsarbejdere, skriver det britiske nyhedsbureau, PA.
- Det er vores indtryk, at de lokale myndigheder har været meget optaget af de her job. Det opsigtvækkende, at der oprettes så mange nye job i en tid med indskrænkninger, siger Astrid Gade Nielsen.
Mejeriet bliver det første i verden, som ikke forurener med C02.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde