Mejerikoncernen Arla Foods indleder mandag en ny offensiv i Rusland. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. I samarbejde med et af de største russiske mejerier vil Arla bygge et ostemejeri i den sydvestlige del af Rusland.
- Alene denne aftale ventes at fordoble vores omsætning i Rusland inden udgangen af 2015, siger Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh til avisen.
Arla har i forvejen fuld fart på væksten i Rusland. Salget steg i 2011 med 30 procent til omkring 500 millioner kroner. Aftalen med det russiske mejeri vil i sig selv øge salget til omkring en milliard kroner. Men alt tyder på, at der er mere i vente.
- Vi har flere ting i støbeskeen herunder både partnerskabs- og akkvisitionsplaner (opkøb, red.). Vi har absolut ingen intentioner om at stoppe her, siger Hans Christensen, direktør i Arla og ansvarlig for selskabets forretning i Rusland.
Den aktuelle aftale er indgået med Ruslands tredjestørste mejeriselskab, Molvest Group. Aftalen indebærer, at Arla opfører et ostemejeri i tilknytning til et mejeri, der er ejet af Molvest. Det russiske mejeri indsamler mælken hos lokale landmænd, mens Arla står for produktionen af ost.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker