Mens mejerikoncernen Arla Foods det seneste års tid har været aktiv i opkøb af mejerier i Tyskland og Sverige, vil koncernen nu sælge sit ostemejeri i Goscino i Polen.
Mejeriet med 100 ansatte producerer mozzarellaost til det europæiske marked, men den produktion vil Arla centralisere på mejeriet i Rødkjærsbro ved Viborg, oplyser Arla.
Arla har startet forhandlinger om, hvem der skal overtager mejeriet i Polen, og disse forhandlinger ventes afsluttet til december.
Salget af mejeriet i Polen har ingen indflydelse på Arlas øvrige aktiviteter i landet, understreger Hans Christensen, der er ansvarlig for en række af Arlas vækstmarkeder.
- Vi anser stadig Polen for et strategisk vækstmarked, og vi vil fortsætte med at sælge flere af vores mærkevarer i landet, siger Hans Christensen.
Han henviser til, at salget af Lurpak smør er fordoblet gennem de seneste to år i Polen, og Arla vil fortsat lokke polakkerne til at købe dansk smør og flødeost.
Hvem der gerne vil købe ostemejeriet, ønsker Arla ikke at oplyse, men planen er, at arbejdspladserne kan bevares her.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde