Astralis skyder fire millioner for lavt i regnskab
Mens Astralis' Counter Strike-hold henter hæder og ære på virtuelle skydebaner, tabte holdet penge sidste år.
E-sportsholdet Astralis, der for nylig har høstet hæder og ære i virtuelle skudvekslinger i spillet Counter Strike, blødte i 2017 fire millioner kroner i den daglige drift. Det viser Astralis' årsrapport for sidste år.
Rapporten afspejler, at Astralis som forretning er vokset mange gange sidste år. Hvor der forrige år blev regnet i tusinder af kroner, var det i 2017 millioner af kroner, der røg ind og ud af kassen.
Hvis man medregner finansielle omkostninger, lød årets resultat på et minus på 4,7 millioner kroner. Underskuddet skyldes, at der i 2017 var større udgifter til at drive holdet, end der kom penge i kassen.
Igen i år har Astralis hentet millionsummer ind. Så sent som sidste uge vandt holdet turneringen ECS Season 5 i London. Her lød førstepræmien på omkring 1,6 millioner kroner.
Dermed cementerede holdet sin førsteplads på verdensranglisten.
Succesen og præmiesummerne fra 2018 vil først fremgå af næste års regnskab.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde