Atea siger farvel til direktør og 67 ansatte
It-virksomheden Atea skal spare penge, hvilket betyder, at der skal nedlægges 67 stillinger i Danmark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
It-virksomheden Atea søsætter spareplan, der betyder farvel til 67 og koster 26 millioner i fratrædelser.
It-virksomheden Atea skifter ud på direktørposten for den danske afdeling og nedlægger samtidig 67 stillinger i en spareplan. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
De to træk sker som en plan for at øge indtjeningen i den danske del af Atea. I alt kommer spareplanen til at koste 26 millioner kroner i fratrædelsesomkostninger.
Morten Felding stopper som direktør, og Kathrine Forsberg indsættes som hans afløser.
Atea er en it-virksomhed, der arbejder med software- og hardware-løsninger samt konsulent- og serviceaftaler.
Ateas moderselskab er fra Norge, mens den danske afdeling har en omsætning på over en milliard kroner i kvartalet.
Begrundelsen for sparerunden er, at det ikke går hurtigt nok med at løfte indtjeningen i Ateas danske afdeling.
Atea blev for nogle år siden hvirvlet ind i en sag om bestikkelse af it-chefer i Region Sjælland, der blev døbt danmarkshistoriens største bestikkelsessag.
Sagen handler om, at ansatte i regionen modtog gaver fra Atea. Blandt andet en bekostelig Formel 1-rejse til Dubai. Pengene kom fra en særlig konto, som blev brugt til at smøre kunder med.
Sagen kostede flere chefer fængselsstraffe og en bøde på ti millioner kroner til Atea.
Der var i alt otte tiltalte i sagen fra henholdsvis Region Sjælland og Atea, som blev fundet skyldige i byretten.
Fem ankede til Landsretten, og to af dem har fået lov at køre sagen til Højesteret.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker