ATP's fondsdirektør, Bjarne Graven Larsen, er ikke kun Danmarks mest indflydelsesrige person i den europæiske finansverden. Han overhaler også en række af de andre europæiske finanseksperter på Financiel News' liste. Det skriver Berlingske Business.
Med en placering som nummer 19 kommer Bjarne Graven Larsen lige før Michael Sherwood, der er administrerende direktør hos Goldman Sachs International, og langt foran Jean-Claude Trichet, der trods sin chefstol i Den Europæiske Centralbank må nøjes med 55.-pladsen.
- Jeg er meget stolt af det, og jeg synes, det er en stor anerkendelse af det, som ATP har opnået de sidste år. Der er ingen tvivl om, at vores strategi er begyndt at give genlyd ude i verden, siger Graven Larsen til avisen.
ATP blev i november kåret som Europas bedste pensionskasse og slog med syv af finansverdenens Oscars rekorden.
I juryens begrundelse hed det blandt andet, at den store danske pensionskasse havde turdet gå nye veje i pensionsverdenen og på den måde sat nye standarder.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub