Pensionsgiganten ATP får nu adgang til frit at konkurrere med banker, pensionsselskaber, realkredit og forsikring.
Det viser indholdet af et endnu ikke offentliggjort lovforslag, som Morgenavisen Jyllands-Posten er i besiddelse af.
Lovforslaget gør det muligt for ATP og lillebroderen Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) at drive finansielle virksomheder som datterselskaber.
Det er en positiv nyskabelse på det danske finansmarked, som flere gange er blevet beskyldt for svag konkurrence, mener professor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen i København (CBS).
- Hvis man kan sikre, at konkurrencen sker på lige vilkår, så er det spændende med en ny spiller på f.eks. det danske bankmarked, siger Jesper Rangvid til Jyllands-Posten.
Forslaget betyder, at ATP vil kunne få 100 procent ejerskab af f.eks. FIH Erhvervsbank, som pensionsgiganten købte sammen med PFA og to andre aktører tidligere i år.
I dag kan ATP kun eje op til halvdelen af f.eks. FIH Erhvervsbank, der blev købt med opbakning fra bl.a. Statsministeriet for at understøtte de små og mellemstore virksomheder, der har lidt under ringe adgang til lån.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde