Spillet om den store danske erhvervsbank FIH er på plads. Et konsortium bestående af ATP, PFA, Folksam og CPDyvig har indgået aftale om køb af banken for fem milliarder kroner, oplyser FIH Realkredit.
Konsortiet er struktureret med ATP, som erhverver 49,95 procent og PFA 19,98 procent, mens Folksam og CPDyvig erhverver henholdsvis 19,98 og 9,99 procent.
I en pressemeddelelse siger fondsdirektør i ATP Bjarne Graven Larsen, at det er konsortiets hensigt at bidrage til at udvikle FIH som den bedste corporate og investment bank i Danmark.
- Vi har en stærk tiltro til FIH's unikke placering og ekspertise og til efterspørgslen på de finansielle services, banken tilbyder markedet, siger han.
Fra administrerende direktør i FIH Henrik Sjøgreen lyder det, at konsortiet er en glimrende ejer i betragtning af medlemmernes kapitalstyrke, brede netværk og finansielle ekspertise.
- Med det nye ejerskab har vi et stærkt afsæt til at udvikle vores forretning yderligere til at blive dansk erhvervslivs foretrukne finansielle partner, siger han i en pressemeddelelse.
Det er konkursboet efter islandske Kaupting bank, som har sat banken til salg. Banken, som er Danmarks sjette største, fik sidste år et underskud på 147 millioner kroner før skat.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde