Carlsberg og FLSmidth førte an i løjerne på endnu en dag med kursfald på fondsbørsen.
Trangen til noget sødt og rart blev ikke stillet på Københavns Fondsbørs, hvor torsdag atter blev en dårlig dag for de førende danske aktier. Carlsberg og FLSmidth førte an i kursdyk, der gav et samlet fald på 2,83 procent for C20-indekset.
At Senatet i USA godkendte en finansiel redningsplan løftede ikke det samlede humør, men Carlsberg og FLSmidth må tage en stor del af skylden med fald på henholdsvis 11,8 procent og 10,2 procent. Carlsbergs fald bliver forklaret med, at det græske selskab Hellenic Bottling måtte nedjustere forventningerne på grund af vigende salg i Rusland som følge af dårligt vejr. Rusland er et vigtigt marked for Carlsberg. Men ifølge analytiker Bjørn Schwarz fra Sydbank bør fokus slet ikke ligge på det russiske vejr men på Carlsbergs restrukturering på de vesteuropæiske markeder.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet