Kemikoncernen Auriga, der udvikler midler til plantebeskyttelse, skærer nu ned i antallet af ansatte.
Inden for salg og administration skæres mere end 100 stillinger væk, heraf godt halvdelen i Danmark. Det fremgår af en opdateret forretningsplan, som virksomheden meldte ud tirsdag.
Nedskæringerne begrundes især med, at selskabets langsigtede plan om at vokse via opkøb ikke kommer til at gå så stærkt som ventet. Dermed forsvinder også de ventede stordriftsfordele i administrationen.
Selskabet har allerede skåret betydeligt inden for produktion og logistik via såkaldte lean-programmer, oplyser virksomheden.
Et andet væsentligt problem for Auriga er, at der på verdensmarkedet er overkapacitet af midlet glyphosat, der er Aurigas største enkeltprodukt. Omsætningen for dette produkt ventes nu kun at udgøre 10 procent af den samlede omsætning i selskabet mod 33 procent i 2008.
Auriga bekræfter sine forventninger til det forløbne år, 2010, og vil i år og fremefter fokusere på yderligere forbedring af indtjening samt nedbringelse af gæld.
Selskabet glæder sig over, at omsætningen fra nye produkter er betydelig og fortsat i vækst. Man finder det dog ikke længere realistisk at forvente en fordobling af markedsandelen til fem procent i 2015.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde