LOs tidligere næstformand Tine Aurvig-Huggenberger er glad for sejren over LO i retssystemet. Dommen om hendes pension faldt ud totalt til hendes fordel.
- Jeg er glad. Dommen afspejler den retstilstand, som jeg hele tiden har ment, at der var tale om. Og så er jeg glad for, at det er slut, siger Tine Aurvig-Huggenberger om opgøret med sine tidligere medkolleger i LOs ledelse.
- Advokaterne siger, at det er en fuldstændig ren afgørelse, og det er jeg selvfølgelig glad for, tilføjer hun.
Tine Aurvig-Huggenberger forklarer, at pensionsstriden har været et langt og hårdt forløb. Det var ikke rart at skulle igennem en retssag, men det skulle til, forklarer Aurvig-Huggenberger.
Hun ønsker ikke at kommentere så meget yderligere om striden med tidligere kolleger eller udsigten til en eventuel ankesag.
- Jeg skal videre med mit liv, forklarer Tine Aurvig-Huggenberger, der ikke vil rippe mere op i sagen end godt er.
Sagen har mere bredt givet anledning til kritiske røster om grådighed hos den tidligere næstformand, der kræver store pensionsbeløb, selv om hun selv har forladt LO.
- Det afgørende for mig har været, at der var uenighed om mine pensionsvilkår. Det krævede desværre en retlig instans at få det afgjort. Folks opfattelse af sagen må de selv stå inde for, siger Tine Aurvig-Huggenberger.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker